Madblogstoppen
Viser opslag med etiketten Salater og div. tilbehør. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Salater og div. tilbehør. Vis alle opslag

søndag den 13. oktober 2013

Spinat/tomat salat

En lækker, let spinat/tomat salat, som du med fordel kan pimpe med lidt parmaskinke eller kylling - og så er den genial til frokosten eller den lette aftensmad.


Ingredienser1 pose spinatblade, skyllet og afdryppet
1 rødløg i fine tern
1/2 mango i tern
Friske tomater i skiver
Basilikumblade (jo flere jo bedre :-))
1 avokado

Dressing:2 spsk økologisk olivenolie
1 spsk økologisk vineddike
2 spsk saft fra en økologisk citron
Lidt salt og peber

1. Bland spinat med løg, basilikumblade og mango
2. Tilsæt halvdelen af olie/eddike dressingen og bland salaten godt sammen
3. Fordel salaten i et fladt fad og top så med tomatskiverne og avokado i grove stykker.
4. Hæld resten af dressingen henover, top med lidt basilikumblade og server.

Vidste du, at du kan følge mig på Instagram @livefralise og få daglig inspiration til, hvordan du booster din hverdagsmad - nemt og lækkert!

Du kan også finde Sund er fedt på Facebook: Sund er fedt

Broccolisalat for mænd

De fleste mænd gider ikke spise grøntsager,  men med de rette ingredienser og lidt umami (den 5. grundsmag) fra bacon eller chorizo, lover jeg at selv den mest grøntsagskræsne mand spiser op!





Ingredienser (4 personer):
To økologiske broccoli hoveder
1 rødløg
1/2 æble (økologiske danske æbler fra haven er selvfølgelig at foretrække :-))
En pakke økologiske bacon (eller en god chorizo pølse)
En håndfuld økologiske rosiner (udelades hvis du er decideret ude efter et vægttab, da de indeholder meget frugtsukker)
En håndfuld økologiske valnødder

Dressing:
2 spsk økologisk olivenolie (eller mandelolie)
1 spsk hvidvinseddike
Lidt peber

1. Skær broccoli hovederne ud i buketter og stilken i grove tern
2. Sæt en gryde vand i kog og tilsæt en tsk salt
3. Tilsæt broccolibuketter- og tern
4. Lad broccolien koge i 1 minut og hæld dem og i en si og lad dem afdryppe helt og afkøle
5. Steg bacon eller chorizo pølse (som skæres i små tern) på panden. Skær herefter bacon ud i 2 cm stykker.
6. Imens skærer du løget ud i små fine tern og æblet i grovere tern
7. Bland de udskårne broccoli med løg, æble, rosiner og bacon (gem lidt til topping)
8. Hæld marinaden henover og vend det hele godt sammen.
9. Svits valnødderne på en tør pande og top så salaten med valnødder og bacon

Vidste du, at du kan følge mig på Instagram @livefralise og få daglig inspiration til, hvordan du booster din hverdagsmad - nemt og lækkert!

Du kan også finde Sund er fedt på Facebook: Sund er fedt

søndag den 3. marts 2013

Edemame bønner til snacken

Jeg elsker edamame bønner, og jubler stadig over, at de nu kan købes på frost i de fleste supermarkeder!

De smager udmærket at spise som de er (ja, selvfølgelig optøet!), men som med alt andet hjælper marinader og krydderier jo altid på smagsløgene.

Skal det gå hurtigt, kan du presse citronsaft og lidt soya henover.

Du kan også lave en lidt mere lækker udgave:


Ingredienser til marinade
2 spsk koldpresset olivenolie
1 spsk æblecider eddike
1/2 finthakket chili
lidt salt og peber

Saft fra 1/2 citron
Wasabi/sesam krydderi*

Hæld marinaden henover og vend bønnerne i marinaden. Lad den stå på køl i min 15 min. Hæld så citronsaft henover (fra 1/2 citron) og top med hjemmelavet wasabi/sesam krydderi.

*Wasabi sesam krydderi kan du lave ved at blende økologiske wasabinødder og dernæst blande det med sesam. Easy peasy

Vidste du, at du kan følge mig på Instagram @livefralise og få daglig inspiration til, hvordan du booster din hverdagsmad - nemt og lækkert!

Sund er fedt er også på facebook: Sund er fedt

mandag den 19. november 2012

Årets første rødkålssalat

Udkogt, sukkerholdigt rødkål kommer ikke i nærheden af mig, hverken til julefrokoster eller på min højt elskede juleaften. Elsker du også din krop, så forkæl dig i stedet med denne fantastiske, søde og friske rødkålssalat!

Nu har jeg eksperimenteret lidt med forskellige varianter, men nu tror jeg altså, at jeg har fundet den helt perfekte udgave! Min hemmelighed? Ja, jeg vil sige så meget, at jeg altid stræber efter at komme omkring alle smagssanserne... Det er et sikkert hit!

 Smuk og indbydende, også for børn (det grønne på billedet er basilikum... En af mine testkrydderier, som som altså ikke er med i nedenstående udgave)

Ingredienser:  
(til 2-3 salatglade hoveder)

1/2 rødkålshoved
1/2 æble
3 cm frisk ingefær
En håndfuld hasselnødder, mandler eller valnødder, svitset på en tør pande
Saft fra 1/2 citron
Og til jul kommer der nok også lidt dadler eller abrikos i

Marinade
2 spsk kvalitets olivenolie
1 spsk balsamico eller æblecider eddike
1 tsk agave nektar (eller flydende sød, hvis du er til sådan noget... Jeg synes det har en mærkelig, syntetisk bismag, så jeg tager lidt fruktose med i kalorieregnskabet i stedet)
1/2 tsk kanel
Lidt salt og peber

1. Riv rødkålen i fine strimler, evt i foodprocessoren sammen med æblet og ingefær
2. Kom det over i en skål og bland det med halvdelen af nødderne
3. Hæld marinaden henover og vend bland ingredienserne godt sammen
4. Hæld citronsaft henover og top med resten af nødderne

OBS! Erstat evt æblet med appelsinstykker... Det smager også fantastisk!

Vidste du, at du kan følge mig på Instagram @livefralise og få daglig inspiration til, hvordan du booster din hverdagsmad - nemt og lækkert!

Sund er fedt er også på facebook: Sund er fedt

søndag den 16. september 2012

Turbo-bagte grøntsager

Hurtige, mættende vitaminer på under en 1/2 time - coming up!


IngredienserEn aubergine
En squash
En peberfrugt
4 gulerødder
100-200 gram kidney beans (skal det gå hurtigt, så brug en dåse øko bønner - jeg er stor fan af Nutana!)
Et løg
3 fede hvidløg, skåret i halve
10 cherrytomater
50 g feta
Frisk basilikum
Rapsolie
Timian
Chili
Salt og peber

1. Skær aubergine, squash, gulerødder, peberfrugt og løg i grove stykker.
2. Vend alle grøntsagerne sammen, tilsæt hvidløg, hele cherrytomater, feta i tern, rapsolie, basilikum, timian, salt og peber.
3. Bages i et ildfast fad ved 200 grader i 10 minutter

Vidste du, at du kan følge mig på Instagram @livefralise og få daglig inspiration til, hvordan du booster din hverdagsmad - nemt og lækkert!

Sund er fedt er også på facebook: Sund er fedt

fredag den 6. juli 2012

Gratin med squashplader

En super lækker gratin, som bare må smages! Genial til brunch, frokostbuffeten eller sammen med fisk og en let salat til aftensmad!


Ingredienser
8 æg
5 dl hytteost
Finthakkede krydderurter (pt er der masser af friske krydderurter, så vælg dem du foretrækker. I denne omgang valgte jeg masser af koriander og persille, men basilikum, dild kunne også være en idé)
1 finthakket rødløg
Et bundt hakket forårsløg
 2 fed hvidløg - finthakket/presset
1/2 eller 1 finthakket chili (alt efter hvor stærkt du foretrækker maden)
50 g fetaost
3 håndfulde spinatblade - evt hakket i mindre stykker
1 rød peberfrugt i tern
En squash skåret i tynde plader på langs
Salt (ca 2 tsk) og peber (1-2 tsk - alt efter smag)
Frisk timian og cheritomater til at toppe med

1. Pisk æggene
2. Tilfør hytteost og pisk blandingen
3. Tilfør chili, hvidløg, salt og peber - pisk blandingen
4. Tilfør krydderurter, løg, forårsløg, feta, gedeost, spinatblade og peberfrugt.
5. Hæld lidt af blandingen op i et ildfast fad, så bunden er dækket. Dæk det med squash pladerne. Hæld så endnu engang gratinmasse over squashpladerne - og fortsæt indtil du ikke har mere gratin og/eller squashplader tilbage
6. Top evt med lidt mere feta, samt frisk timian og halve cheritomater
6. Bages i ovnen ved 200 grader i 30-45 min (så snart gratinen er fast og lysebrun i kanterne)

torsdag den 14. juni 2012

Spinatsalat med fløjlsfod og asparges

Denne salat er til dato den bedste salat jeg har smagt, så opskriften skal helt bestemt deles!
 
Pandesvitset fløjlsfod med rapsolie, mynte, asparges og forårsløg - blandet med friske spinatblade, feta, cheritomater, avokado og galiamelon. Vælg selv om du vil toppe med pandesvitsede mandler.

Ingredienser
En økologisk fløjlsfod (en svampesort, som bl.a. kan købes i Irma)
Et bund asparges
Det hvide fra et bundt forårsløg
Lidt rapsolie

200-300 gram spinatblade - evt hakket groft
50 gram feta
10 cheritomater i halve
70 gram galiamelon i grove tern
En avokado i grove stykker
En håndfuld mandler svitset på en tør pande

1. Svits fløjlsfod med asparges og forårsløg i lidt rapsolie
2. Bland spinatblade med feta, cheritomater, det halve af avokadoen og galiamelon
3. Top med resten af avokadoen og de pandesvitede mandler.

Smager genialt til fisk eller som tilbehør til grillmaden en varm sommerdag


... Og til de som ikke ved hvordan fløjlsfod ser ud, er der her et billede:



onsdag den 6. juni 2012

Spinatsalat med rabarber


Ingredienser

En bakke friske spinat blade
Et bundt rabarber
30 g frisk feta
50 g mandler
Kerner fra 1/2 granatæble

1. Skyl spinatbladene godt og lad dem dryppe af.
2. Skær top og bund af rabarberne og skær dem i mundrette stykker.
3. Smelt 2 tsk honning i en høj pande og hæld dernæst kogende vand i panden. Hæld rabarbrene i vandet i ca. 1 minut, så de bliver møre (ikke bløde). Hæld vandet fra og lad dem køle af.
4. Svits mandlerne på en tør pande i et par minutter.
5. Bland spinat med rabarbrene, feta og og halvdelen af mandlerne.
6. Top med granatæble-kerner og resten af mandlerne.

Asparges squash salat

 Blancherede asparges med revet squash, æble, fetatern og svitsede mandler.

Ingredienser
Et bundt asparges
En squash
Et sødt æble
50 g mandler
30 g feta

1. Skær asparges i mundrette størrelser og blancher dem  hurtigt på en pande eller i en gryde. Skyl dem med koldt vand.
2. Riv squashen og æblet groft på et rivejern.
3. Svits mandlerne på en tør pande og skær fetaen ud i små tern
4. Bland asparges med squash, æble, feta og halvdelen af mandlerne.
5. Top med resten af mandlerne.

tirsdag den 8. maj 2012

Let salat med bladselleri



Ingredienser (til 4 personer)
300 g babyleaves salat
4 bladselleri stænger i fine tern
1/2 æble i tern
50 g feta
100 g pinjekerner
2 spsk koldpresset olivenolie

Bland salatbladene med 1 spsk olivenolie, bladselleritern, æbletern, fetatern.
Svits pinjekerner på panden i lidt olivenolie og bland dem i salaten.

Spis salaten til grillkyllingen, den grillede laks og de friske kartofler

onsdag den 18. april 2012

Power salat


Boost dit immunforsvar med en velsmagende, næringsrig og mættende salat med broccoli, blomkål og gulerødder. Hurtig at lave og genial at have med på farten til frokosten. Salaten kan evt tilsættes kikærter, med henblik på at få et skud protein. Du kan også spise den som tilbehør til andet kød eller fisk.



Ingredienser1/2 broccoli hoved, både blomst og stilk (grove stykker)
1/2 blomkålshoved, både blomst og stilk (grove stykker)
4 gulerødder i grove stykker
Evt en håndfuld valnødder

Marinade2 spsk olivenolie
1 spsk æblecidereddike
1 tsk dijon sennep
En håndfuld finthakket basilikumblade

1. Turbokog broccoli, blomkål og gulerødder (i grove stykker) i letsaltet vand.
2. Vend de turbokogte grøntsager i marinaden
3. Top evt med valnødder, som er turbosvitset på panden i enten lidt olie eller lidt soya

søndag den 15. april 2012

Tomatsalat med persille og feta

Grillsæsonen er lige rundt om hjørnet... Lune sommeraftener med rosévin, store saftige bøffer, ringridderpølser og alt det der. Ofte drukner grillaftener i kødorgier, kartoffelsalat og alt for mange øl, hvilket ikke falder i alles smag (her taler jeg vist mest på pigernes vegne :-)). Så fyld drivhuset med tomatplanter eller shop dem en masse hos grønthandleren og lav en lækker tomatsalat, som du kan tilføre grillorgiet.

I aften fungerer den dog som tilbehør, sammen med spinat muffins til rødspættefileter med spinat/feta fyld og citron touch.


Ingredienser
6 store, friske blommetomater
Et bundt persille
Et bundt forårsløg
1/2 avokado
50 g feta
2 spsk koldpresset olivenolie
Salt og peber

1. Skær tomaterne i kvarte, hak persillen fint, hak forårsløgene og skær avokado og feta i tern.
2. Bland alle ingredienserne, hæld olie hen over salaten og top med salt og peber.

fredag den 23. marts 2012

Saftig rødbedesalat

Påskefrokosterne er lige rundt om hjørnet og dermed det ene madorgie efter det andet. Pift påskemåltidet op med lette, saftige og lækre salater og spis dig tilpas mæt, uden at trille hjem!

Rødbeder er flotte, saftige, søde og delikate og derfor det perfekte salat fundament! Jeg pimpede dem med ingefær, mynte, æbler og mandler - og endte op med en frisk, saftig og sommersmagende salat.

Frisk, smuk og saftig, - perfekt på påskebordet!

Ingredienser3 store rødbeder, skåret i meget små tern
1 æble skåret i tern
2 cm finthakket ingefær
En håndfuld grofthakket mynteblade
En håndfuld mandler, svitset i olivenolie og soya
1 spsk olivenolie

1. Bland de finthakkede rødbeder med olivenolie, ingefær, mynteblade og æbler.
2. Svits mandlerne på panden i olivenolie og soya og tilsæt halvdelen af mandlerne i rødbedesalaten.
3. Top salaten med resten af mandlerne og lidt mynteblade.

Bønnesalat

Byd foråret velkommen med en saftig og lækker bønnesalat. Grønne bønner bugner af vitaminer og mineraler, særligt b-vitamin, som er vigtigt at tilføre kroppen for bl.a. at forebygge hovedpine, migræne, træthed, fordøjelsesproblemer, muskelsmerter o.lign.

Drikker du meget kaffe, spiser meget sukker, træner meget eller er under meget stress, er du sandsynligvis i b-vitamin mangel, og skal derfor sørge for både at spise varieret og spise b-vitamin tilskud.

Salaten er super let at lave, så det er bare med at komme i gang!


Ingredienser
400 g frosne bønner
10 blommetomater
50 g galiamelon i tern
En håndfuld mandler, svitset i olivenolie og soya
1 spsk olivenolie
1 spsk balsamico eddike
Salt og peber

1. Overhæld bønnerne med kogende vand og lad dem afkøle
2. Snit blommetomaterne i kvarte og bland bønner med tomater og galiomelon.
3. Bland olivenolie med balsamico eddike og hæld den over bønnesalaten.
4. Svits mandlerne på panden med olie og soya og bland halvdelen af mandlerne i salaten.
5. Kværn salt og peber over salaten og bland den godt sammen - smag til.
6. Top salaten med resten af mandlerne.

tirsdag den 28. februar 2012

Frisk squash salat

Inspireret af min madelskende veninde, Karina, nåede jeg frem til en super lækker squash salat. En frisk og saftig salat, som jeg til hver en tid ville foretrække som tilbehør frem for kedeligt, klistret spaghetti.


Ingredienser

1 revet squash
En håndfuld revet fennikel
2 revet gulerødder
1/2 æble i små fine tern
Skal og saft fra 1/2 økologisk citron
1 spsk olivenolie
Evt lidt sesamfrø

Bland squash, fennikel og gulerødder og æble sammen med olivenolie, saft og skal fra citronen og top til sidst evt. med lidt sesamfrø.

Serveringstip!
Smager fantastisk som tilbehør til tofu lasagne med limabønner!
(se opskrift: http://sunderfedt.blogspot.com/2012/02/tofu-lasagne-med-limabnner.html?spref=fb)






onsdag den 8. februar 2012

Spinatsalat med butterbeans

En lækker vitamin- og proteinrig salat med masser af smag og kraft!


Ingredienser
1 dl kogte butterbeans eller 1/2 dåse økologiske butterbeans
3 håndfulde skyllet spinatblade
Skal og saft fra 1/2 økologisk citron
3 spsk revet fennikel
2 finthakket gulerødder
1 finhakket pastinak
Lidt pomelo frugt (uden skræl)
1 spsk olivenolie
pistachenødder eller pinjekerner (ristet på panden med olivenolie og citronskal)

1. Skyl spinaten og lad den dryppe godt af.
2. Bland spinat med olivenolie, citronsaft- og skal, fennikel, gulerødder, pastinak, halvdelen af pomelo frugt og halvdelen af nødderne samt butterbeans.
3. Top salaten med pomelo frugt og pistachenødder/pinjekerner.

fredag den 27. januar 2012

Chili-svitsede kikærter

Mangler du alternative snacks til gæsterne, håndboldkampen el.lign. er chili-svitsede kikærter et godt bud!


IngredienserKikærter
Skal fra en økologisk citron
Finthakket chili (1/2 eller en hel - alt afhængig af hvor stærkt du foretrækker dem)
Olivenolie
Salt

1. Sæt kikærterne i blød natten over
2. Kog kikærterne i en time
3. Svits dem på panden med olivenolie, citronskal (gem 1/4 af citronskallen) og chili, indtil kikærterne er blevet lysebrune
4. Sluk for varmen og tilsæt lidt salt og resten af citronskallen.
5. Lad dem køle af og server eller opbevar dem i køleskabet i en tæt beholder.

søndag den 22. januar 2012

Sellerods nam-nam!


Selleri - du er vinterens sollys! Du kan spises dag ind og dag ud - på tusindvis af måder - og det er det jeg gør! I aften med gulerødder, løg - marineret med olie, citronsaft, chili, hvidløg og masser af frisk timian!


Her serveret med ovnbagt laks og fuldkornssalat

Ingredienser:
Et knoldselleri i tern
3 store gulerødder, skåret i 1 cm stykker
1/2 æble i tern
Et rødløg - skåret groft ud

Marinade:2 spsk olivenolie
saft fra en citron
3 pressede fed hvidløg
1/2 knust chili
Frisk timian - alt afhængig af størrelse - men spar ikke på det

1. Kom selleri, gulerødder, æbletern og løg i en pose
2. Hæld marinaden i posen og ryst det hele godt sammen
3. Hæld det hele i et ovnfast fad, krydr med salt og peber og bag det i ovnen i ca 20 min ved 200 grader




lørdag den 7. januar 2012

Farverig bulgursalat

Januar anses for mange som et gråt vendepunkt, hvor ens forbandede nytårsforsæt sættes igang, julens ekstra sul skal arbejdes af og hverdagen sættes for alvor i gang igen, uden udsigt til helligdage eller sollys. Vinteren er over os, julen er forbi og der er langt til solens varme.

Danskere er verdensmestre i at brokke sig, og det er simpelthen den mest demotiverende, livsspillende aktivitet man kan foretage sig! Prøv nu at vende bøtten og se på livets solsider! Ja, det regner udenfor, ja det er mandag og ja, du har måske fået en P-bøde - men tror du seriøst at dagen bliver bedre af, at du gør den sur for dig selv og dine omgivelser ved at brokke dig? Tror du hverdagen bliver bedre af, at du fokuserer på de sure pligter og et nytårsforsæt, som du måske ikke er motiveret for?

Nej vel? Så værsgo' at skrue op for smilet, overskuddet og farverne! Og én ting du i hvert fald ikke behøver at bekymre sig om, er den sunde mad! For mad er meget mere end bare næring! Farverig, strålende og flot mad tilfredsstiller også vores visuelle sanser og gør os i bedre humør. Derfor - skru op for farverne i maden med flotte, næringsholdige grøntsager og bliv et stærkere, gladere og mere overskudsrigt menneske!

Den energi du giver til omverden kommer to-foldigt igen!


Her er en opskrift på en bulgursalat, spækket med lækre grøntsager og en regnbue på toppen!


Ingredienser (til 4 personer):
Kogt og afkølet bulgur (en halv pose)
Finthakket persille eller anden foretrukken krydderurt (smag og behag er forskellig, men jeg tog en god håndfuld)
Fintrevet skal fra 1/2 økologisk citron
Revet fennikel ca 2 spsk
2 spsk olivenolie
Et bundt forårsløg
1/2 broccoli: Turbokogte broccolibuketter- og stilk (stilken er spækket med vitaminer!)
4 gulerødder i tern (gem lidt til topping)
1 æble i tern
1/2 granatæblekerner
Salt og peber

1. Bland bulgur med citronskal, olivenolie, persille, fennikel, salt og peber.
2. Rør det hele godt sammen og tilsæt så resten af ingredienserne.
3. Smag til og tilfør salt og peber efter behov.
4. Top tilsidst med gulerødder og granatæble, som vist på billedet - eller på en anden kreativ måde.
Du kan sagtens bruge andre farverige grøntsager. Kun fantasien sætter grænser!

fredag den 30. december 2011

Rødkålssalat med valnødder

Et lidt forsinket bud på en frisk og sund rødkålssalat. Om ikke andet, kan du nå at forberede dig godt til næste jul :-)


Ingredienser

Rødkål i fine strimler (evt i foodprocessor)
2 spsk olivenolie
1 tsk honning
1 tsk citronskal (økologisk)
Appelsin i tern
Æble i tern
Valnødder, som forinden er svitset kortvarigt på panden i olivenolie og honning
Granatæble-kerner
Halverede druer

1. Bland olivenolie med honning og citronskal.
2. Ibland dette med rødkålen og tilsæt dernæst appelsintern, halvdelen af de tilgængelige granatæble-kerner, æbleternene og halvdelen af de tilgængelige valnødder.
3. Top salaten med resten af granatæble-kernerne, valnødder og druerne.