Madblogstoppen

fredag den 23. marts 2012

Bønnesalat

Byd foråret velkommen med en saftig og lækker bønnesalat. Grønne bønner bugner af vitaminer og mineraler, særligt b-vitamin, som er vigtigt at tilføre kroppen for bl.a. at forebygge hovedpine, migræne, træthed, fordøjelsesproblemer, muskelsmerter o.lign.

Drikker du meget kaffe, spiser meget sukker, træner meget eller er under meget stress, er du sandsynligvis i b-vitamin mangel, og skal derfor sørge for både at spise varieret og spise b-vitamin tilskud.

Salaten er super let at lave, så det er bare med at komme i gang!


Ingredienser
400 g frosne bønner
10 blommetomater
50 g galiamelon i tern
En håndfuld mandler, svitset i olivenolie og soya
1 spsk olivenolie
1 spsk balsamico eddike
Salt og peber

1. Overhæld bønnerne med kogende vand og lad dem afkøle
2. Snit blommetomaterne i kvarte og bland bønner med tomater og galiomelon.
3. Bland olivenolie med balsamico eddike og hæld den over bønnesalaten.
4. Svits mandlerne på panden med olie og soya og bland halvdelen af mandlerne i salaten.
5. Kværn salt og peber over salaten og bland den godt sammen - smag til.
6. Top salaten med resten af mandlerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar