Ja, de er ligeså lækre som de lyder! Bløde og cremede og ganske enkelt helt fantastiske med en lækker nougat treat lige i midten, som fuldender smagsoplevelsen lige til UG!
Peberkager
Ingredienser
1 dl æggehvide
1 dl Sukrin
1 dl Sukrin Gold
2 spsk økologisk crunchy peanutbutter
2 spsk kokosolie
500 g blendede cashewnødder
10 bløde, udstenede dadler
1 pose pebernødde krydderi fra Urtekram
1 tsk vanille
En knsp salt
Nougat
Ingredienser
100 g mørk chokolade (70 % eller 85 % - alt efter hvor lys/mørk du vil have den)
1 spsk kokosolie
100 g hasselnødder (uden skal)
1 spsk Sukrin Gold
5 bløde udstenede dadler
OBS! Start med at lave nougaten, da den gerne må stå på køl i et par timer.
Fremgangsmåde
Nougat
1. Svits hasselnødderne på en tør pande, og gnid herefter skallen af
2. Blend hasselnødderne sammen med Sukrin Gold, så du får en fin melblanding
3. Smelt chokoladen over vandbad sammen med kokosolien
4. Hæld chokolade/kokosoliemassen i blenderen med hasselnøddemel, tilsæt de udstenede dadler og blend det hele.
5. Hæld nougatblandingen over i et fad/en bøtte, dækket med film eller bagepapir, og stil den på køl i et par timer (kan også opbevares i fryseren, så den kan vare hele julen)
Peberkager
1. Pisk æggehvide med Sukrin og Sukrin Gold, indtil æggehvide/sukkerblandingen er luftig og fyldig
2. Tilsæt vanille og peberkage-krydderierne og pisk blandingen
3. Tilsæt dadlerne og blend ovenstående ingredienser.
4. Varm peanutbutter og kokossmør over et vandbad, så det bliver blødt og cremet
5. Bland æggehvide/sukkerblandingen med mandelmel og peanutbutter/kokossmør og pisk det godt sammen.
6. Form hver småkage ved at trille en rund kugle af kagedejen (3x3 cm) og tryk et tydeligt hul midt i småkagen, så der er plads til nougaten efter bagning.
7. Bag småkagerne ved 150 grader i 15-20 minutter (indtil småkagen kan slippe bagepapiret uden at gå i stykker)
8. Læg småkagerne over på en rist og lad dem afkøle i ca 10 minutter (småkagerne skal være lune, så nougaten sætter sig nogenlunde fast).
9. Skær nougaten ud i 1x1 cm stykker og læg det ned i hver småkages fordybning.
10. Opbevar småkagerne i fryseren. De skal bare tages ud 10 minutter før nydning :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar