Madblogstoppen
Viser opslag med etiketten Dips og pesto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dips og pesto. Vis alle opslag

onsdag den 15. maj 2013

Sund er fedt ketchup

"Din egen ketchup? Det er noget prekært noget at rode med, Lise" - Sagde min storebror til mig... Men han har heller ikke smagt den endnu!

Jeg sværger - den her er 100 % den bedste ketchup jeg har smagt! Heinz - GO HOME!


Ingredienser
1 stort løg (finthakket)
1 fed presset hvidløg
En stor bakke cherry tomater
To små dåser tomatpuré
1 banan
1 æble
1 spsk sukrin gold
1 spsk eddike
1 spsk olivenolie
To håndfulde frisk basilikum
1 tsk salt

1. Svits løg og hvidløg
2. Blend tomaterne med tomatpuré, olie, eddike, salt, sukrin gold og basilikum
3. Bring tomatblandingen nænsomt i kog sammen med løg og hvidløg.
4. Skær æble og banan ud i grove tern og tilsæt det tomatblandingen.
5. Lad det stå og simre i 45 min og rør rundt indimellem
6. Blend hele blandingen og sæt den i køleskabet
OBS! Kan holde sig i max 2 uger (Så få den burgermenu igang!)

Vidste du, at du kan følge mig på Instagram @livefralise og få daglig inspiration til, hvordan du booster din hverdagsmad - nemt og lækkert!

Sund er fedt er også på facebook: Sund er fedt

søndag den 3. marts 2013

Sund er fedt tomatpesto

Jeg er stor fan af farverige, lækre smagfulde dips - og den her er pt min absolut favorit!

Hovedingredienserne er tomat og paprika, så du kan godt smide den sukkerholdige Heinz tomat ketchup ud, for den her sparker så meget dens røv!

 

Ingredienser:
100 g mandler, svitset på en tør pande
20 udstenede cherrytomater
1 stor peberfrugt, uden kernehus, skåret i grove stykker
3 fed hvidløg i kvarte
2 skarlotteløg i i kvarte
2 spsk koldpresset rapsolie
1/2 chili
2 tsk spidskommen
lidt salt og peber
En håndfuld frisk basilikum
En håndfuld frisk koriander

1. Cherrytomater, peberfrugt, løg og hvidløg og chili lægges i et ildfast fad, og hæld rapsolie henover.
2. Bages i ovnen ved 200 grader i 5-8 minutter


3. De bagte ingredienser blendes med mandler, spidskommen, basilikum, koriander, salt og peber.
4. Smag til og nyd - enten på rugbrød, som tilbehør til aftensmaden eller som ketchup alternativ til grillaftenerne som er LIGE rundt om hjørnet! (juhuu)

tirsdag den 28. februar 2012

Ærte-bønne puré

Inspireret af Københavns lækreste salat take away bix "Smag", har jeg efter mange ihærtige forsøg, sjusset mig frem til deres fænomenale ærte-bønne puré! Alt du behøver er ærter, limabønner, olivenolie, hvidløg, chili, salt og en blender til at samle det hele, et voila:


Ingredienser
En dåse eller 2 dl udblødte og kogte limabønner/butterbeans
Frosne ærter, der koges i vand i ca 1 min
Et bundt dild
1/2 finthakket chili
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
Salt

Blend hele herligheden og smag til med salt.

Serveringstip!
Brug som dip til salater, som topping på brød eller som del af et måltid som alternativ til sovs.
Her som tilbehør sammen med squash salat til Tofu lasagne med limabønner
(http://sunderfedt.blogspot.com/2012/02/tofu-lasagne-med-limabnner.html)

onsdag den 8. februar 2012

Himmelsk butterbeans-gulerodsdip

Skal måltidet pimpes, er dips fantastiske! Og med de rette ingredienser kan du få tilfredsstillet både dine smagsløg og dit næringsbehov.

Denne himmelske dip indeholder butterbeans, som er rige på proteiner og essentielle fedtsyrer, gulerødder, peberfrugter, basilikum, hvidløg og chili som giver dit immunforsvar vitaminboost.

Spild ikke livet på sygdom og svaghed - spis dig sund og stærk i naturlige, farverige råvarer!




Ingredienser:
4 gulerødder
1 løg (Skåret ud i ringe)
2-3 røde peberfrugter
2 dl butterbeans (en dåse økologiske butterbeans)
1 spsk olivenolie
En håndfuld basilikum blade
1/2 finthakket chili
2-3 fed hvidløg
Salt og peber

1. Bønnerne lægges i blød dagen inden og koges i omkr 45 minutter på dagen (alternativt bruges 1 dåse økologiske butterbeans)














2. Kog gulerødderne til de er så bløde, at du kan stikke en gaffel i dem. De må stadig gerne have lidt bid.
3. Bag peberfrugterne i ovnen med løgringene og olivenolie i ca 15-20 minutter (indtil de er bløde og saftige)
4. Blend gulerødder, peberfrugter og løg med butterbeans. Tilsæt olivenolie, hvidløg, chili, basilikum blade, salt og peber.
5. Blend det hele

fredag den 27. januar 2012

Paprika dip

Mangler du et alternativ til salatdressing eller en dip til grøntsagssticks, tacos, tortillas eller anden snacks, er denne genial!


Ingredienser

5 røde paprika
Alle blade fra en basilikumplante
2 fede, knuste hvidløg (evt mere - alt efter smag)
1/2 knust chili (evt mere - alt efter smag)
1 - 1 1/2 dl græsk yoghurt
2 spsk olivenolie
Salt og peber

1. Bag paprika i ovnen ved 175 grader i 20 minutter (så de er bløde og saftige)
2. Udsten paprikaen og blend dem med olie, basilikumblade, hvidløg og chili
3. Tilsæt græsk yoghurt og smag til med salt og peber

Fræk humus

Humus kan pimpe ethvert måltid op - især når den tilføres ovnbagte, saftige, røde paprika! Det giver den en sød smag og ikke mindst en flot, rød farve!


 Ingredienser:
5 dl kikærter
3 ovnbagte røde paprika/peberfrugter
Finthakket chili (afhænger af smag, så det må du selv smage dig til)
Finthakket hvidløg (2 fede eller flere - afhænger også af smag, så smag til undervejs)
Saft fra en citron
Olivenolie
Knust spidskommen (1/2 - 1 tsk)
Salt og peber

1. Sæt kikærterne i blød natten over og kog dem i en time
2. Læg peberfrugterne i et ildfast fad, hæld lidt olivenolie over og bag dem i ovnen ved 175 grader i 20 minutter
3. Tag peberfrugterne ud, fjern de fleste sten og blend dem med olivenolie, hvidløg og chili
4. Tilsæt kikærter, citronsaft, spidskommen og evt mere olivenolie og blend det hele.
5. Smag til med salt og peber

lørdag den 14. januar 2012

Vintermos

Jeg elsker rodfrugter! Selleri, jordskokker, gulerødder, rødbeder og pastinakker - de har en fantastisk sød smag, som kan tilberedes på et utal af måder og til alle former for kød - med stor succes.

Min kæreste, som er fantastisk i et køkken, lavede et udsøgt måltid til mig i fredags. Blandt det lækre tilbehør havde han lavet en mos af jordskokker, pastinakker, gedeost og persille. Den smagte fantastisk, men grundet jordskokkernes brune farve, så den ikke særlig tiltalende ud.

Jeg går som sagt meget ind for farverig, flot, lækker og sund mad, og tænkte derfor at jeg måske kunne lave min egen version af mosen.

                         Rodfrugtmos med jordskokker, selleri og gulerødder

Jeg valgte at bruge:

Knoldselleri (fordi jeg ikke kan få nok selleri!)
4-5-6 Jordskokker afhængig af størrelse (uden skræl)
2-3 Gulerødder
Et løg,
4 hvidløg,
Et par stilke frisk timian
Lidt frisk chili 
Gedeost
Salt og peber

1. Start med at skrælle gulerødder og skær skrællen af jordskokker og selleri.
2. Skær dem i store tern og kog dem med løg, hvidløg, chili og timian.
3. Prik i rodfrugterne, og så snart gaffelen kan gå igennem, hælder du dem i blenderen/foodprocessoren og blender dem med gedeost, salt og peber - tilsæt alt efter smag og behag.

mandag den 12. september 2011

Sellerimos

Sellerimos er en skøn måde at få grøntsager på! Drop saucen, ketchup og diverse andet usundt tilbehør, og boost i stedet din mad og dit immunforsvar med en mos som får dine smagsløg til at blomstre!
Ingredienser:
Et knoldselleri Gedeost (25-50 g. -efter smag)
Salt og peber
Skær knoldsellerien i små fine tern og kog dem i ca. 5 min. Blend så terningerne sammen med lidt gedeost og en tsk. Salt og lidt peber. Smag til.

fredag den 5. august 2011

Pesto


Savner du din sovs og din dressing? Er du på kur og synes sund mad er kedelig og uinspirerende? Det behøver det ikke være! Prøv min pesto til salat, ris, speltkerner eller som alternativ til dressing og smør i din sandwich. It's gonna rock your world!

Ingredienser
Alle blade fra stor basilikumplante
Et bundt forårsløg
Parmasanost (mængde – efter smag)
1-2 dl cashewnødder/mandler/pinjekerner
Citron (mængde - efter smag)
1-2 spsk olivenolie
Salt

Blend alle ingredienser og smag til med citron og salt. Tilføj evt mere parmasanost – mængden afhænger af den individuelles smag.

Guacamole



Ingredienser:
Avokado (most med en gaffel)
Hvidløg (presset)
Saft fra en citron
Chili (hakket fint)
Salt
Peber
Evt hakkede tomater - antal efter smag

Alt efter, hvor stor en portion du ønsker, mos X antal avokado, tilsæt godt med citron - omkring en hel citron til 2 store avokado, hvidløg, citron, salt og peber, og smag løbende til. Tilsæt evt hakkede tomater - alt efter hvor mange du har lyst til.

Gulerodstzatziki

Ingredienser:
Græsk yoghurt 2 % (kan købes i Netto) eller SKYR (mere proteinholdig - kan købes i Irma)
Et fed hvidløg (presset)
Chili (hakket fint)
Salt
Peber
Skrællede gulerødder

Bland yoghurt med hvidløg, chili, salt og peber, så du synes den smager godt.
Skræld strimler af gulerødder ned i blandingen. Hvor mange, er op til dig selv og din smag.

Jo længere du lader blandingen stå i køleskabet, jo stærkere bliver den.