Der er så meget tale om kalorier, om kalorierestriktion, om low carb kure og ja... Jeg kunne blive ved.
Det bedste jeg har hørt om ernæring i det seneste år, var på en konference i Functional Medicine i Portland i september, hvor Maelán Fontes (Ph.d. i human ernæring) sagde, at forskning rent faktisk viser, at en sund vægt ikke nødvendigvis handler om den rigtige makronæringsstof-fordelingen (altså fordelingen af protein, fedt og kulhydrat), men KVALITETEN af de fødevarer vi spiser!
Fra energi kommer energi
Mad er næring, og næring skal give dig energi, ikke give dig maveonde og hæmme optagelsen af vigtige mikronæringsstoffer!
Jeg kunne nævne de første 1000 produkter på hylderne i danske supermarkeder, som ganske enkelt burde forbydes, og jeg bliver rent ud sagt rasende over den vildledning som danske forbrugere udsættes for!
For at tage et eksempel: Som funktionel tænkende ernæringsvejleder forstår jeg ganske enkelt ikke, at produkter som Nutramino får lov at finde vej til hylderne i danske fitnesscentre! Her køber godtroende kunder produkter som "Nutramino Weightloss + Weight Control bar" med den overbevisning at den vil hjælpe dem godt på vej imod et vægttab.
"Jamen der er jo kun 204 kcal i en bar... Og det er da sådan set i orden at indtage efter en hård omgang træning"... Ja, men hvilke kalorier?? (Og efter hvilken træning... Men det er vist en helt anden diskussion)
At kigge udelukkende på kalorier, uden overhovedet at kigge på varedeklarationen kommer i sidste ende, med stor sandsynlighed, til at bide dig selv bagi!
Hvorfor?
Fordi mad er næring og næring skal give dig energi!
Og hvad så, hvis jeg spiser tilsætningsstoffer og for ensidig kost?
Spiser du for ensidigt eller spiser du fødevarer som din krop ikke kan nedbryde, vil kroppen naturligvis gå i beredskab, fx ved at udvikle intolerance, irritabel/utæt tarm - alt sammen noget der kan være med til, at du dagligt føler ubehag, gradvist reagerer på flere og flere fødevarer, får svært ved at tabe dig, føler dig oppustet, træt, uenergisk og generelt utilpas.
Spiser du for meget sukker, for mange tilsætningsstoffer o.lign. sætter du stort pres på kroppens evne til at afgifte og udskille de substrater som ikke gør noget godt for kroppen. Har kroppen for travlt med at udskille alle de unaturlige tilsætningsstoffer som vi fylder i hovedet, har den ikke overskud til at pleje og varetage sine egne biologiske funktioner, såsom at reparere DNA, at tænde og slukke for vigtige gener, at varetage vores energiprocesser, at danne røde blodceller osv.
Kalorier er ikke alt!
Kort sagt - og det her er særligt til jer kvinder, som er så forbandet kalorieforskrækkede: Lad være med at være bange for energi! Men begynd i stedet at være lidt mere kræsne med kvaliteten af det i fylder i munden, for det er i sidste ende det der har betydning for om du kommer til at stråle, om du har det godt, om du strutter af energi, opnår fremskridt med træningen og løber skøjtende over alle bakterier og vira som florerer omkring dig.
Og lad os så se... Hvilke ingredienser tror du der gemmer sig i sådan en såkaldt "vægttabsbar" fra Nutramino?
Det skal jeg sige dig:
Fruktose sirup, soja crisps (soja protein, tapioka stivelse, salt), mælkechokolade 10,25 % (sukker, kakaosmør, sødmælkspulver, kakaomasse, emulgator: soja lecithin, aromaer), oligofruktose, soja crisps (isoleret soja protein, kakao (behandlet med alkali), tapioka stivelse), havreflager, ris crisps (rismel, hvedegluten, sukker, hvedemalt, glukose, salt), hasselnødder
4,2 %, affedtet kakaopulver, vegetabilske fibre: akaciegummi, mineraler
(dikaliumfosfat, trikalciumfosfat, trinatriumcitrat, magnesiumoxid,
jern(III)fosfat, zinkoxid, kob-bersulfat, mangansulfat, kaliumiodid,
natriumselenit), solsikkeolie, hydrolyseret hvedegluten,
surhedsregule-rende middel: citronsyre, aromaer, vitaminer (vitamin C,
niacin, vitamin E, vitamin B5, vitamin B2, vitamin B6, vitamin B1,
vitamin A, folinsyre, biotin, vitamin D, vitamin B12).... Og udover at alle de ovenstående tilsætningsstoffer optager så meget af kroppens energi, netop til at blive udskilt igen - så er de såkaldte berigede vitaminer også af så dårlig kvalitet, at de ikke gør dig noget godt!
Skal jeg give dig et alternativ?
Mit proteinbrød indeholder æggehvide økologisk, gluten- og laktosefrit ærteprotein, kanel, kardemomme, banan, peanutbutter, mandler, græskarkerner, hørfrø og solsikkekerner. Alt sammen protein-, mineral-, og vitaminrige kilder, med sunde fedtkilder, som giver dig saft og kraft til dagen og vejen.
Ingredienser
6 økologiske æggehvider
1 dl rismælk
1 knsp salt
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme
2 scoop vanille proteinpulver fra Nuzest
1 moset banan
2 spsk peanutbutter
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 dl grofthakkede mandler
1. Pisk æggehvide
2. Tilsæt salt, kanel, kardemomme
3. Tilsæt rismælk proteinpulver og pisk blandingen godt
4. Tilsæt den mosede banan og peanutbutter
5. Tilsæt alle frø og nødder og bland og mos dejblandingen godt, så du sikrer dig, at peanutbutteren bliver fordelt jævnt.
6. Fordel dejen i et ildfast fad med bagepapir.
7. Bages i ovnen ved 150 grader i 10-15 minutter (indtil brødet er fast)
8. Tag brødet ud af ovnen og skær det i mundrette bidder.
9. Opbevares i fryseren, så du kan tage et brød med i træningstasken når du skal til træning.
Vidste
du, at du kan følge mig på Instagram @livefralise og få daglig
inspiration til, hvordan du booster din hverdagsmad - nemt og lækkert!
Du kan også finde Sund er fedt på Facebook: Sund er fedt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar