Pizzasovsen var fantastisk hvis jeg selv skal sige det - og i kombination med parmaskinke, mozzarella og ruccola, blev jeg sendt i den 7. himmel... Så endelig - prøv den!
Vil du køre mere lowcarb, så kan jeg anbefale dig to andre pizzabunde. Enten blomkålsbunden, som du kan finde opskrift på her eller mit foccaciabrød, som er lavet på frø og nødder. Du kan finde opskriften på brødet her.
Er du igang med et vægttab vil jeg anbefale dig grøntsagsbunden, da den indeholder mindst kalorier.
Vil du ha' tilbehør til pizzaen? Så kør den her spinat/tomat salat.
Ingredienser
Der er flere lag i det her, men indkøbslisten til pizzaen er som følger:
En pose økologisk rismel fra Urtekram
En pakke gær
5 soltørrede tomater i olie (kan udelades)
5 oliven uden sten, hakket fint (kan udelades)
2 rødløg i fine tern
4 fed hvidløg (knust)
15 store tomater, skåret i kvarte stykker
1 lille glas økologisk tomatpuré
En dåse kokosmælk
1 basilikum plante
1 banan
Vanillepulver (ikke sukker)
1 god chorizo pølse (Irma har et smukt udvalg)
1 grøn peberfrugt i tern
2 økologiske mozzarella bøffer
En bakke rucola salat
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Pizzabund
En pose økologisk rismel fra Urtekram
1/4 pakke gær
5 dl lunken vand
1 tsk salt
5 soltørrede tomater i olie (kan udelades)
5 oliven uden sten, hakket fint (kan udelades)
1. Smulr gæren i en skål, vandet i og rør rundt indtil gæren er opløst
2. Tilsæt salt, soltørrede tomater i små stykker og de hakkede olivenstykker
3. Tilsæt gradvist melet mens du rører rundt. Så snart dejen bliver for svær at røre i, begynder du at ælte med hænderne. Tilsæt mel indtil du kan ælte dejen, uden at den sætter sig fast i dine hænder.
4. Lad dejen stå og hæve i minimum en time.
5. Rul dejen flad på en bagesten eller en bageplade (med bagepapir).
Tomatsovs
2 rødløg i fine tern
4 fed hvidløg (knust)
10 store tomater, skåret i kvarte stykker
1 lille glas økologisk tomatpuré
1 dl kokosmælk
1 håndfuld basilikumblade
1 banan
1/2 tsk vanille
1 chorizo pølse i skiver
1 grøn peberfrugt i tern
Salt og peber
1. Blend tomatstykkerne (gem 6 stykker til senere) med tomatpuré, kokosmælk, basilikumblade, vanille, salt og peber
2. Svits løg og hvidløg i en tsk kokosolie.
3. Hæld tomatblandingen henover, tilsæt et moset banan, chorizoskiverne og få tomatsovsen i kog
4. Tilsæt de sidste tomatstykker, 1/2 finthakket chili og lad tomatsovsen stå og simre.
5. Smag til med salt, peber og basilikumblade og tilsæt tilsidst grøn peberfrugt i tern.
OBS! Hvis du laver tomatsovsen dagen inden pizzaen skal bages, er det kun en fordel. Den bliver kun bedre af at overnatte en nat i køleskabet.
Topping
Tomatsovs
2 økologiske mozzarella bøffer
2 tomater i skiver
100 g parmaskinke (tilsættes først efter at pizzaen er bagt eller når der er 5 minutter tilbage af bagetiden)
Oregano (tilsættes først efter at pizzaen er bagt)
1/2 bakke ruccola salat (tilsættes først efter at pizzaen er bagt)
Bagningen
1. Bag pizzabunden i 5-10 minutter (afhænger af ovnen) ved 200 grader. Indtil bunden har fået en lysebrun farve.
2. Top pizzabunden med tomatsovsen, mozzarella og tomatskiver
3. Bag pizzaen i 10 minutter yderligere
4. Tag pizzaen ud, top med parmaskinke og hvis ikke du vil spise det koldt på pizzaen, så sæt pizzaen i ovnen i yderligere 5 minutter.
5. Tag så pizzaen ud, top med oregano og ruccolablade.
6. Server med en god Côtes du Rhône og evt Sund er fedt's spinat/tomatsalat
Vidste
du, at du kan følge mig på Instagram @livefralise og få daglig
inspiration til, hvordan du booster din hverdagsmad - nemt og lækkert!
Du kan også finde Sund er fedt på Facebook: Sund er fedt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar