Nu har jeg eksperimenteret lidt med forskellige varianter, men nu tror jeg altså, at jeg har fundet den helt perfekte udgave! Min hemmelighed? Ja, jeg vil sige så meget, at jeg altid stræber efter at komme omkring alle smagssanserne... Det er et sikkert hit!
Smuk og indbydende, også for børn (det grønne på billedet er basilikum... En af mine testkrydderier, som som altså ikke er med i nedenstående udgave)
Ingredienser:
(til 2-3 salatglade hoveder)
1/2 rødkålshoved
1/2 æble
3 cm frisk ingefær
En håndfuld hasselnødder, mandler eller valnødder, svitset på en tør pande
Saft fra 1/2 citron
Og til jul kommer der nok også lidt dadler eller abrikos i
Marinade
2 spsk kvalitets olivenolie
1 spsk balsamico eller æblecider eddike
1 tsk agave nektar (eller flydende sød, hvis du er til sådan noget... Jeg synes det har en mærkelig, syntetisk bismag, så jeg tager lidt fruktose med i kalorieregnskabet i stedet)
1/2 tsk kanel
Lidt salt og peber
1. Riv rødkålen i fine strimler, evt i foodprocessoren sammen med æblet og ingefær
2. Kom det over i en skål og bland det med halvdelen af nødderne
3. Hæld marinaden henover og vend bland ingredienserne godt sammen
4. Hæld citronsaft henover og top med resten af nødderne
OBS! Erstat evt æblet med appelsinstykker... Det smager også fantastisk!
Vidste
du, at du kan følge mig på Instagram @livefralise og få daglig
inspiration til, hvordan du booster din hverdagsmad - nemt og lækkert!
Sund er fedt er også på facebook: Sund er fedt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar