Madblogstoppen

lørdag den 18. februar 2012

Kikærte-selleri frikadeller

Kikærtefrikadeller kan godt smage lidt kedeligt, hvis ikke de bliver pimpet tilstrækkeligt, og jeg synes ærlig talt ikke mine sidste udgaver blev helt optimale, så jeg prøvede en ny tilgang...
Denne gang rev jeg en halv sellerirod og skar en rød snackpeber i fine tern som ekstra tilbehør.

Jeg serverede bl.a. disse frikadeller til min far, som ellers er vokset op med solid landsmandskost, og helst ser kød og kartofler til hvert middagsmåltid - men selv han tilkendegav begejstring for måltidet (at min humus så måtte i mikroovnen før den kunne glide ned, er så en anden sag ;-))

 Hér, kikærte-selleri frikadeller med paprika-pimpet humus

This is how it went down:

Ingredienser
1/2 pose kikærter, som har stået i blød natten over, og dernæst har kogt i ca 45 minutter (tjek kogetid på posen)
1 fintrevet/hakket løg
1/2 knoldselleri - revet fint
En rød peberfrugt i fine tern
2-3 spsk olivenolie
saft fra en citron
3 æg
4 spsk græsk yoghurt eller skyr
Ca 5 dl havregryn
Gurkemeje
1/2 finthakket chili
2-3 presset fed hvidløg
Salt og peber

1. Kog kikærterne
2. Svits selleri, perberfrugt med chili, hvidløg og gurkemeje i lidt olivenolie - ikke mere end et par minutter
3. Blend kikærter med æg citronsaft, olie og halvdelen af de svitsede grøntsager.
4. Tilsæt omkring 3 dl havregryn og blend blandingen. Tilsæt salt og peber og smag til
5. Ibland nu resten af de svitsede grøntsager og de resterende 2 dl havregryn. Sikr dig, at blandingen er nogenlunde fast og at der kan formes frikadeller ud af massen. Hvis ikke, tilsætter du mere havregryn.
6. Smag til, og tilsæt evt krydderi efter behov.
7. Form frikadellerne i ønskede størrelser og steg dem på panden i olivenolie.
8. Server evt med paprika-chili dip eller humus (se opskrifter under fanen dips og pesto) og en lækker salat (opskrifter under fanen salater og div. tilbehør)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar