Madblogstoppen

fredag den 13. januar 2012

Verdens bedste müsli

Supermarkedernes müsli er ofte de rene sukkerbomber. De indeholder ofte rigtig mange kalorier, men ingen næring som vores krop reelt kan bruge til noget!

Derfor laver jeg min egen müsli - så ved jeg hvad der er kommet i og jeg kan pimpe den på præcis dén måde jeg foretrækker!



Ingredienser
Grovvalsede havregryn
Hørfrø
Solsikkekerner
Græskarkerner
Grofthakkede mandler
Grofthakkede hasselnødder
1/2 håndfuld rosiner, finthakkede figner eller tørrede tranebær
5 tsk finthakket ingefær (til en 1 kg. portion)
Kanel

1. Bland alle ingredienserne sammen (foruden rosiner og kun halvdelen af ingefær!)
2. Spred det ud på en bageplade på et stykke bagepapir.
3. Sættes i ovnen ved 200 grader i et par minutter - det skal blot brunes en smule. Pas på, at det ikke bliver sort!
4. Lad det derefter køle af, og hæld det så i en lufttæt krukke sammen med resten af ingefær og rosiner.

Opbevar müslien i køleskabet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar