Madblogstoppen

søndag den 29. januar 2012

Ratatouille med hvide bønner

Denne ret er enkel, lækker og super næringsrig - perfekt måltid i den travle hverdag

Ratatouille med hvide bønner, chiliristede kikærter, paprika dip, paprika humus og tøseboller

Ingredienser

200 g hvide bønner (sættes i blød natten over og koges i 45 minutter)
Tomat ratatouille:
2 dåser økologiske, hakkede tomater
4 fede pressede hvidløg
1/2 - 1 finthakket chili
1 basilikum plante
1 finthakket løg
1 bundt forårsløg
3 hakkede gulerødder
2 hakkede pastinakker
1/2 hakket squash
1 rød hakket peberfrugt
1/2 hakket æble
Olivenolie
2 spsk Creme Fraice (7 %)
Salt og peber

1. Svits det hakkede løg i olivenolie
2. Tilsæt de hakkede tomater, halvdelen af hvidløg, chili, halvdelen af bladene fra basilikumplanten og smag til med salt og peber.
3. Lad tomatsovsen stå og simre lidt i 5 minutters tid og smag til undervejs.
4. Tilsæt forårsløg, gulerødder, pastinakker, squash, peberfrugt og æbler
5. Smag til med Creme fraice, resten af basilikum, hvidløg, chili og salt og peber
6. Tilsæt til sidst de kogte hvide bønner og server.
Tilsæt evt. lidt vand undervejs, hvis der er behov for det.

Smager fantastisk med paprika humus, paprika/chili-dip og blomkålsboller! (se opskrifter under dips og alternative brød)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar