Madblogstoppen

søndag den 4. december 2011

Fiskesuppe

Tidligere postede jeg en opskrift på en hot'n'spicy kyllingesuppe til stakkels syge mænd. Basen af denne suppe kan bruges til et utal af andre supper, som f.eks. en lækker fiskesuppe med grøntsager og krydderurter.

Ingredienser
400-500 g. fisk i store tern eller strimler (jeg har brugt frisk torskefiletter, men du kan også vælge frossen fisk, rejer eller hvad du ellers foretrækker)
1/2 - 1 dåse kokosmælk
1 Hakket løg
1-2 tsk friskhakket ingefær
1 finthakket rød chili
2 porrer i fine ringe
2 gulerødder i tern
1 peberfrugt i tern
1 bundt hakket forårsløg
Hakket citronmelisse
Hakket koriander
3-4 fed hvidløg (det afhænger meget af smag, så smag til undervejs - måske vil du tilsætte mindre eller mere)
Evt lidt skal af en økologisk citron
Salt og peber

Start med at blanchere løgene på panden med lidt olivenolie eller lidt af væsken fra kokosolien. Tilsæt 1/2 dåse kokosolie, og lad komme op i kog. Tilsæt ingefær og lad det stå og simre lidt, så ingefæren kan nå at "binde sig". Tilsæt dernæst chili, porrer, gulerødder og peberfrugt. Smag så til med salt, peber, hvidløg og noget af krydderurterne (citronmelisse og koriander). Tilsæt fiskestykkerne og lad suppen stå i 4-5 minutters tid. Tilsæt til sidst forårsløg og top suppen med friske krydderurter og citronskal.

Kan f.eks serveres med frisk brød. Jeg anbefaler "tøseboller" (http://sunderfedt.blogspot.com/2011/11/tseboller-ogsa-til-mnd.html).

Lun dig godt her i juletiden og husk at få dit vitaminboost!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar