Madblogstoppen

torsdag den 11. oktober 2012

De første jule cookies au naturel!

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er Gertrud Sand x 2.000.000, og nu da Netto har opstillet de første julevarer, har jeg også fundet den store kasse med julepynt frem!

Ikke desto mindre, er jeg jo stadig stor fortaler af at leve sundt, bevæge sig, mærke pulsen pumpe, alt i mens vi NYDER dette liv i store, velovervejede bidder! Så hvordan sammensmelter jeg mit store julehjerte og min passion for alt det julen indebærer (kager, konfekt og mad mad mad mad) med mit sundhedstrip? 

1. Jeg tænker naturligt
2. Jeg vælger naturligt
3. Jeg planlægger at træne enten dobbelt så meget eller (pga min bachelor) dobbelt så hårdt

I år skal være året, hvor jeg får flest muligt med på vognen! Egentlig dårlig forretningstaktik, da jeg ELSKER januar og alle Nytårsfortsættene... Så her har I et tydeligt bevis på mit engagement og ønske for danskernes sundhed og velfærd! 

Følg Sunderfedt-opskrifterne, og du vil komme gennem julen uden at sprænge bukseknapper!.

I dag bagte jeg mine første julesmåkager, som de hurtigste på SATS Frederiksberg fik lov til at smage. De var hurtigt udsolgte, især fordi Martin åd godt og vel 6 af dem... Det må være det bedste kvalitetsstempel jeg kan få ;-)

Som alternativ til brunkagerne, opfordrer jeg jer til at bage disse i stedet! Ingen mel, sukker eller hærdet fedt, men masser af smag fra nødder, lækre julekrydderier, peanutbutter, kokosolie, mine elskede dadler og mørk øko chokolade...




Ingredienser 

200 g hasselnødder, svitset på en tør pande 
100 g mandler og pistacie nødder, svitset på en tør pande 
2 tsk øko brunkagekrydderi (eller 1 tsk kardemomme, 1 tsk allehånde, 1 tsk kanel, lidt nellike og frisk ingefær) 
1 tsk bagepulver 
1 stang vanille 
1 knsp salt 
1 spsk smeltet kokosolie (uden smag) 
1 spsk peanutbutter  
3 æg 
15-20 friske dadler 
100 g grofthakket, mørk øko chokolade (min 70%) 


1. Blend de svitsede hasselnødder 
2. Tilsæt vanillestangen, bagepulver, salt og brunkagekrydderi  
3. Blend det hele. 
4. Pisk æggene og tilsæt kokosolien 
5. Blend den våde og den tørre blanding sammen med peanutbutter og halvdelen af dadlerne. 
6. Hak mandlerne groft og dadlerne i mindre bidder og bland nødder, chokoladestykker og dadler med den blendede masse  
7. Fordel dejen på en bageplade med bagepapir, med en spiseske 
8. Bages ved 175 grader i varmluftovn i 8-10 min 
9. Lad dem afkøle og nyd dem når chokoladen er helt størknet.
 
Vidste du, at du kan følge mig på Instagram @livefralise og få daglig inspiration til, hvordan du booster din hverdagsmad - nemt og lækkert!

Sund er fedt er også på facebook: Sund er fedt
 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar