Sukker er sukker, også selvom det kommer fra frugt! Det er ikke noget vi bør proppe i os. Men indimellem er det rart med lidt sødt til kaffen eller til fødselsdagsbarnet, som f.eks. til min veninde i går.
Jeg prøver såvidt muligt at holde mig fra for meget raffineret sukker og hvidt mel, da jeg får det vildt dårligt af det. Min krop reagerer ikke så voldsomt på frugt og tørret frugt, så når jeg bager kage, prøver jeg at bruge naturlige produkter, som er mindst muligt forarbejdede.
Fx blender jeg mine mandler i stedet for at bruge mel, bruger vanillepulver, og ikke vanillesukker, kokosolie i stedet for smør og søder kagen med dadler og kokosmel.
Denne chokoladekage var et stort hit hos min veninde, som desuden også har gluten- og laktose allergi.
Gør dine børn en tjeneste - og hold dem fra for meget raffineret sukker og hvide produkter! Det dræner dem for energi og gør dem afhængige af hurtige kulhydrater!
Jeg målte eller vejede altså ikke undervejs, så det bliver lidt sjus-sjus mål :-)
IngredienserNoget nær en hel kasse friske dadler (skal udstenes inden de blendes!)
250-300 gram mandler
150 gram kokosmel
2 spsk kokosolie
3-4 spsk kakao
1 dl frisklavet kaffe
1 æg
1 knsp salt
1 tsk vanillepulver (ikke vanillesukker)
1. Blend mandler
2. Tilsæt kakao, salt og vanille og blend det godt sammen
3. Tilsæt dadler og blend det sammen med mandelmassen (Blend ikke for meget)
4. Tilsæt kokosolie, kaffe og æg og blend massen
5. Tilsæt kokosmel og rør det ind i dejen (du skal ikke blende det)
6. Smag til og tilsæt evt mere kakao, vanille, kaffe eller kokos, hvis du synes det mangler.
7. Hæld det over i et ildfast fad og bag den i ovnen ved 160 grader i ca 40 min.
8. Jeg brugte sukrin melis til at lave glasur (et naturligt alternativ til flormelis - købt i en Helsebutik på Nørrebrogade)
OBS! Kagen bliver ikke fast - det er meningen at den skal være lidt klistret, men toppen af kagen skal føles mere fast
Ingen kommentarer:
Send en kommentar