Madblogstoppen

fredag den 13. juli 2012

Staystrong måltid

Jeg begyndte i mandags på et styrkeprojekt, som har til formål at skulle gøre mig stærkere. Med træningen følger også en lidt anderledes kost, som jeg er givet mig i kast med, og selvom jeg egentlig ikke har ændret vildt mange ting, mærker jeg en tydelig forskel!

Kosten er meget protein- og fedtrig, og helt drænet for hurtige kulhydrater. End ikke frugt spiser jeg. For mig har det betydet, at mit blodsukker, og dermed min mæthedsfornemmelse er meget stabil og mere langvarig end tidligere.

Mere info om kostens retningslinjer kan findes på min blog på nedenstående link:


Kostens retningslinjer


Jeg vil gerne dele mine måltider med jer, så her får I et af dem... Super enkelt at lave og super lækkert!



Kylling inderfileter med spinatsalat og ærtepuré (1 ps)

150-200 g kylling inderfilet, stegt på panden i lidt rapsolie, med salt, peber og chili

Spinatsalat:200 g friske spinatblade
100 g asparges i grove stykker (turbokogt i 20-30 sek)
1 rødløg
1 bundt forårsløg
Masser af krydderurter (fx basilikum, persille og koriander)
Dressing

1 spsk olie
1 spsk eddike
Peber og chili

1. Bland spinat, asparges, løg, forårsløg og krydderurter med olie/eddikedressingen

Ærtepuré:
1/2 pose ærter
1 bundt dild
Saft fra 1 citron
Salt, peber, chili

1. Turbokog ærterne (10-20 sek)
2. Hæld vandet fra og blend dem med dild, citronsaft, salt, peber og chili
3. Spis så meget du vil!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar