Madblogstoppen

fredag den 9. august 2013

Grønne power muffins

Aldrig har du kunne spise så søde, lækre og saftige muffins med så god samvittighed!

Lækre, søde og vitaminrige muffins, lavet på frugt- og grøntsagskødet fra min spinat-ingefær-gulerods-æblejuice.


 
Ingredienser
Frugt- og grøntsagskødet fra en juice, lavet på:
En pose frisk spinat (husk at skylle og rense det grundigt. Har du travlt, kan du købe frisk spinat, skyllet og klar til brug i Quick Fakta til en rund 20'er)
4 økologiske gulerødder (med skræl - husk at skylle og skrubbe dem godt)
50 g økologisk ingefær  (husk at skylle og skrubbe det godt)
1/2 æble

4 æg
1 dl af den ovenstående juice
1/2 dl kokosmælk
1 moset banan
1/2 dl HUSK
1/2 dl kokosflager
1 dl mandler og valnødder
1/2 tsk salt
1 tsk kanel
1/2 tsk kardemomme
1 tsk bagepulver
Valgfrit: 10 udstenede, økologiske Medjoul dadler (for en sødere mere dessertagtig version)
Valnødder til topping

Fremgangsmåde:
1. Start med at lave juicen
2. Pisk æg, tilsæt kokosmælk, juice, salt, kanel, kardemomme og bagepulver
3. Hæld blandingen op i din foodprocesser, tilsæt HUSK og blend det sammen med frugt- og grøntsagskødet
4. Når du har blendet ovenstående i ca 1 min, tilsætter du mandler og valnødder og blender det kort, så nødderne ikke bliver helt finthakket (hvis du vil have dadler i, tilsætter du også dem her, hvis du godt kan lide at dadlerne bliver tydelige og med konsistens. Hvis ikke, blender du dem med fra start)
5. Hæld dejen over i en skål, mos bananen og vend det i dejen sammen med kokosflagerne
6. Fordel dejen i muffinsforme, top med kanel og 1/2 valnød
7. Bages i varmluftsovn ved 160 grader i ca 20 minutter

Tip! Er du morgenmenneske som mig, og nyder Fitness centrets rungende tomme lokaler om morgenen til at få skudt kroppen igang?
Så er disse muffins perfekte at have med som morgenmåltid efter træningen. Min absolut favorit kombi er en muffin, 100 g røget laks og 1/2 avokado (avokado og laks ligger fast i køleskabet på arbejdet)



Vidste du, at du kan følge mig på Instagram @livefralise og få daglig inspiration til, hvordan du booster din hverdagsmad - nemt og lækkert!

Sund er fedt er også på Facebook: Sund er fedt
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar